Koordinator af kommunikation, marketing & events

Brænder du for den gode oplevelse, de spændende events og den levende fortælling? Er kommunikation og markedsføring dit speciale? Taler du flydende SoMe? Trives du i en travl og omskiftelig hverdag, hvor der ikke er langt fra ord til handling, mens du samtidig mestre overblikket og planlægning på den lange bane?

Vi søger en person, der med sikker hånd kan stå i spidsen for markedsføringen af Sommerland Sjælland og sikre en ensartet kommunikation, der både online og offline understøtter vores brand om høj kvalitet og god service.

Dine primære ansvarsområder 

- Sociale medier
- Ekstern og intern kommunikation
- Koordinering af markedsføring (medievalg, perioder mv.)
- Opdatering af hjemmeside (CMS)
- Udvikling og afvikling af events

Relevante kandidater forventes at have de fleste af nedenstående kompetencer

- Kommunikationsbaggrund eller lignende relevant uddannelse
- Min. 3-5 års relevant erhvervserfaring
- Behersker dansk fejlfrit i skrift og tale
- Indgående kendskab til produktion af content til sociale medier
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge egen tid
- Stærke samarbejdsevner og ikke bange for at hjælpe kollegaerne

Vi har en uformel og humoristisk omgangstone på kontoret, hvor vi dagligt er seks fastansatte sammen med fem håndværkere, der arbejder på værkstedet. Stillingen som koordinator af kommunikation, marketing & events kræver, at du har et højt energiniveau, er positiv og struktureret med et godt overblik. Du skal kunne se de oplagte historier, men også fange de skæve vinkler, der kan bruges i både markedsføring og kommunikation.

Ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling med løn efter aftale.

Vi er en forlystelsespark, hvor gæster skal kunne mærke, at vi arbejder i Sommerland Sjælland, fordi vi kan lide at give en fantastisk oplevelse – hver gang. Vi er en fleksibel arbejdsplads med et kreativt, skægt og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du må påregne en arbejdsuge på seks dage i vores mest travle periode fra 1. maj til medio september samt afholdelse af sommerferie uden for sæsonen. I efteråret/vinterhalvåret planlægger man til gengæld sin tid under meget frie rammer.

Om Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland er en familieejet forlystelsespark, der henvender sig til familier med børn fra 3 til 12 år. Hvert år besøges parken af omkring 200.000 gæster i sæsonen, der strækker sig fra medio maj til medio september. Målsætningen er 250.000 gæster pr. sæson. Vores mål er at skabe en god oplevelse for børnefamilierne, hvor de både kan slappe af og hygge sig i hinandens selskab samtidig med, at de i fællesskab kan få sjove og lærerige oplevelser.

Yderligere spørgsmål

Kontakt direktør Kåre Dyvekær på tlf. 59 31 21 00 eller 50 50 30 30. Send ansøgning og CV sendes via dette link senest den 13. januar. Samtaler holdes løbende.

sommerland sjælland er på de sociale medier
copyright © 2013-2018 sommerland sjælland | Website af Justworks