Marketingspraktikant

Er du frisk på en hverdag fuld af events og marketing?

Er du idérig, opfindsom, kreativ, selvkørende og glad for at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver? I Sommerland Sjælland søger vi fra medio februar til medio juli en praktikant, der er klar på lidt af hvert.
En hverdag i en forlystelsespark byder på fede oplevelser, hvor der hele tiden sker noget nyt. Vi står aldrig stille og hurtige beslutninger, praktiske opgaver, strategi, innovation og lange dage vil blive en del af din
praktiktid.
Kan du se dig selv finde på sjove, anderledes events? Kan du se dig selv være med til at skabe minder for vores gæster. For os er det vigtigste, at du selv er med til at skabe din stilling og finde på nye tiltag. Til gengæld hjælper og guider vi dig - hele vejen.

Sommerland Sjælland får du lov til at træffe beslutninger, du kommer til at have indflydelse, du bliver en del af en innovativ virksomhed med plads til leg og satsninger – og du kommer ikke til at kede dig!
Hvis du har gåpåmod og lyst til at være en del af Familien Sommerland så send en motiveret ansøgning med vedhæftet CV til info@sommerlandsj.dk. Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere, er du
velkommen til at ringe til Steen eller Martin på tlf. 59 31 21 00

Vi forventer af dig
• At du er selvkørende, initiativrig og fyldt med gode idéer, vi sammen kan gøre til virkelighed
• At du er glad, smilende, udadvendt og frisk på at afvikle events
• At du kan lide at være en del af et til tider travlt miljø med lange dage
• At du har gåpåmod og er frisk på de forskellige opgaver, der dukker op undervejs

Vi tilbyder
• Stor frihed til selv at komme med forslag og idéer til dine arbejdsopgaver
• Muligheden for selv at skabe, planlægge og afvikle events
• Plads til at udvikle og afprøve gode ideer og opslag på sociale medier
• At blive en del af en arbejdsplads med et fantastisk socialt samvær blandt unge og ældre

sommerland sjælland er på de sociale medier
copyright © 2013-2018 sommerland sjælland | Website af Justworks