Fidyline fjumser rundt
I 2010 kunne du, hvis du var heldig, få et lille glimt af Fidyline enkelte steder i Sommerland Sjælland, hvor hun smøg sig rundt og lurede på Sommerland Sjællands maskot Fidy, som hun havde fået et godt øje til.
Hun tog forbi parken, fordi hun havde hørt, at fidyerne bor i Sommerland Sjælland og passer på parken året rundt.
Fidyerne fik øje på Fidyline
Selvom Fidyline ikke gjorde meget opmærksom på sig selv i 2010, så kunne fidyerne alligevel ikke holde øjnene fra hende, når hun sneg sig forbi. Det betød, at fidyerne blev smaskforelskede i den unge dame.
Det resulterede i lalleglade og storsmilende fidyer i hele parken, som brugte alt deres fritid på at sms'e til Fidyline og komme med blomster på selv de mest besynderlige tidspunkter.
Fidyline flytter ind
Fidylinetårn med tøsesandkasse
Hun synes nemlig, der var lige lovlig mange drengeting på det hyggelige grillområde, og det var jo ikke sikkert, at alle pigerne var vilde med gravkøer til at flytte sand med.
Du kan derfor i 2011 besøge Fidyline i FidylineTårnet, hvor hun vover over hendes helt egen tøsesandkasse fuld af tøselir og vandleg. Tøsesandkassen finder du, når I gør holdt for at spise madpakken på grill-selv-oasen nær MiniLegeland.



