Vis nyhed

Sommerens sjoveste skole

Det er efterhånden blevet en fast og særdeles hyggelig tradition, at Cirkus Mascot slår teltet op i Sommerland Sjælland fra 1. til og med 31. juli.
I år er det dog også muligt for gæsterne at blive en del af de to daglige forestillinger.
”Går du rundt med en jonglør i maven, har du altid drømt om at blive linedanser eller en underholdende klovn fuld af sjov og ballade. Så har du chancen nu,” fortæller Kåre Dyvekær, der er direktør i Sommerland Sjælland, og fortsætter:
”Sammen med Cirkus Mascot inviterer Sommerland Sjælland hver tirsdag og onsdag i hele juli til cirkusskole, hvor deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med cirkuslivet – og de modigste børn får også lov til at være en del af den rigtige cirkusforestilling.”

Er helt ustyrlige 
Også Daniel Deleuran, der er cirkusdirektør i Cirkus Mascot, glæder sig til besøget i sommerland.
Årets forestilling har fået titlen ’Helt ustyrligt’.
”Endnu engang har vi samlet et hold af skønne mennesker og en masse fantastiske dyr og lavet den ’vildeste’ cirkusforestilling nogensinde i vores lille manege. Glæd jer til at komme helt til tæt på både artister og dyr,” lyder det fra cirkusdirektøren.
Cirkus Mascot byder indenfor i cirkusteltet to gange om dagen i hele juli, hvor forestillingen ligeledes byder på masser af underholdning.
”Det betyder, at vores gæster kan komme i både cirkus og Sommerland Sjælland hver eneste dag, hvis de har sæsonkort. Køber du endagsbillet i juli, kan du naturligvis også komme gratis i cirkus,” fastslår Kåre Dyvekær.

Masser af dyr og luftakrobatik
I årets forestilling kan gæsterne opleve ni schweiziske hyrdehund, flotte papegøjer, canadiske minigrise, 
tinkerhesten Amigo, sjove puddelhunde i alle størrelser, hanen Oskar og de søde shetlandsponyer. 
”Præcis derfor har vi valgt at kalde forestillingen for ’Helt ustyrligt’. Sådan er det nu engang med dyr – de vil det, de selv vil, og det skal de have lov til,” smiler Daniel Deleuran forsætter:
”Oven over manegen præsenterer vi luftnummer i orientalsk stil. De akrobatiske udfoldelser leveres af 
cirkussets yngste medlem på bare 11 år.”
Klovnen Gulio er naturligvis løs med nye løjer – og det er i øvrigt også ham, der underviser på cirkusskolen i Sommerland Sjælland. 

Køb billet til cirkusskole i Sommerland Sjælland


sommerland sjælland er på de sociale medier
copyright © 2013-2018 sommerland sjælland | Website af Justworks