Vis nyhed

Køb sæsonkort

Masser af fordele og oplevelser venter på dig.

Læs mere

Vi glæder os til at se dig

Planlæg familieturen - se åbningsdage og -tider for sæsonen.

Læs mere

Følg os på facebook

Tommel op - så du er opdateret med sidste nyt fra Sommerland Sjælland.

Læs mere

Bo "midt" i Sommerland

Forlystelser, vandland og spisesteder inden for gåafstand.

Læs mere

I dag

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

  • Lukket

9°C

Sommerland deler ud af ledelseserfaringer

Forberedelserne til den kommende sæson er godt i gang i Sommerland Sjælland, men selv om travlheden så småt er begyndt at nærme sig, så tager ejerne Kåre og Mette Dyvekær samt parkchef Steen Christiansen sig stadig tid til at forlade kontoret.
”Væksthus Sjælland har i flere omgange inviteret os ud for at holde foredrag for andre virksomhedsledere,” fortæller Kåre Dyvekær og uddyber:
”Vi har de seneste år haft stort fokus på vækst via ledelse og de erfaringer, vi har fået igennem forløbet, vil vi meget gerne dele ud af til glæde for andre virksomheder og i mange tilfælde også vores område.”

Taler åbent om udfordringer

Det er projektleder Karsten Andersen fra Væksthus Sjælland, som har inviteret Sommerland Sjællands ledelse til at holde foredrag.
”Vi kører ledelsesworkshops, hvor vi hjælper lederne igennem forskellig undervisning og sparring. Indimellem har vi oplæg af virksomhedsejere udefra, som kan fortælle, hvad de har fået ud af et lignende forløb,” forklarer Karsten Andersen og fortsætter:
”Det er Kåre og Mette Dyvekær rigtigt gode til at fortælle åbent og ærligt om – både om succeserne og udfordringerne undervejs. Så tænker de andre ledere på workshoppen ofte, hvor var det flot klaret og godt fortalt, det kan vi også.”
”Det giver deltagerne meget, at de kan høre om andres rejse og spejle sig i andre virksomhedsejere. Det virker fantastisk godt,” fastslår Karsten Andersen.

Udviklingen er i fokus

Undervejs i forløbet hos Væksthus Sjælland er ejerne af Sommerland Sjælland, Kåre og Mette Dyvekær, blevet så inspireret, at de har lanceret Akademi Sommerland Sjælland, der skal være med til at udvikle parkens sommerværter (sæsonansatte, red.).
”Vores sommerværter skal rustes til at yde den bedste service, de overhovedet kan,” forklarer Mette Dyvekær og uddyber:
”Vores akademi tager udgangspunkt i den enkelte værts kompetencer og personlige egenskaber. Dem bygger vi videre på, så ikke en genert dreng pludselig skal være udfarende og optrædende, hvis han i stedet er bedre til at have overblik og fokus på detaljer.”
Sammen med True North og Bakgaard Consulting skal sommerværterne frem mod og i sæsonen gennemgå forskellige kurser og læringsforløb, der skal ruste dem til at være værter for gæsterne i Sommerland Sjælland.
”Vi er overbevist om, at det vil give gæsteoplevelsen i parken et løft, men det er også vigtigt for os, at sommerværterne får noget viden og nogen egenskaber med, som de kan bruge fremadrettet i deres karriere,” slutter Mette Dyvekær.


sommerland sjælland er på de sociale medier
copyright © 2013-2017 sommerland sjælland | Website af Justworks