Familiehytter
Når I lejer en familiehygge-hytte i Sommerland, følger der automatisk entré med til alle i hytten, som gælder fra ankomstdag til og med afrejsedag.
I får altså en pakke med underholdende forlystelser, fælles oplevelser og god tid til at prøve det hele!
Priseksempler 2012:
2 dages entré, 1 overnatning fra DKK 1.650,- v/4 personer.
3 dages entré, 2 overnatninger fra DKK 2.900,- v/4 personer.
...Og når I bor i hytten, kan I frit gå frem og tilbage mellem hytte og forlystelser i åbningstiden!
Se priser her
Indretning
Familiehytterne er ca. 30 m2 og består af et værelse med dobbeltseng, et værelse med køjeseng, en hems med to sovepladser og et opholdsrum med køkkenniche og opvaskemaskine.
Der er toilet og bad i alle hytter, køleskab, tv og kaffemaskine.
Medbring selv sengetøj, håndklæder og viskestykker til opholdet.
Når I bor i familiehytte i Sommerland Sjælland...
Når I lejer en familiehygge-hytte, må I trykke start for oplevelserne allerede fra vi åbner kl. 10.00, dog er nøglen til hytterne først klar fra kl. 14.00.
Nøglen henter I senest kl. 16.00 på den dag, I skal overnatte fra, -ellers bortfalder reservationen.
Når I forlader hytten, skal den være rengjort, og nøglen skal afleveres i informationen senest kl. 11.00, så den kan være klar til de efterfølgende gæster.
Husk!!
- Dyr er ikke tilladt i hytterne- Medbring selv sengelinned, håndklæder, viskestykker og klude.
- Du kan ikke købe morgenmad i Sommerland, men der er kun 2-3 km til nærmeste bager.
Vi ses til dage med sjov og spas, og god tid til at prøve det hele igen og igen.
Mobilen
Snup mobilen med og sæt ekstra fut i forlystelserne ved besøget!
Hent den på Apple App Store

















