Picnic

Nyd en picnic i en unik grøn oase

I Sommerland Sjælland er du meget velkommen til selv at medbringe mad og drikkevarer, og du finder borde og bænke rundt i hele parken.

Husk blot at bruge vores mange affaldskurve, når I er færdige med at spise, så de næste gæster også kan sætte sig godt til rette. 

Grill-selv-hygge ved legeområder

Brug gerne den store fællesgrill til for eksempel bøffer eller pølser og hyg jer sammen hele familien. Nær fællesgrillen er også et stort overdækket område, hvis solen står ekstra højt, eller der kommer en dråbe vand.

Tæt på det store grill- og picnicområde sidder familien tæt på sandkasser, minigravmaskiner og legeplads, så de voksne kan følge børnene, mens maden får lov at synke ned, og benene kan hvile sig på de store legebørn. 

Lej en grill

Er I en gruppe, der ønsker at sikre jer jeres egen grill, kan I bestille på forhånd.

Vi tænder grillen for jer. Vi skal blot vide, hvornår I skal bruge den, så stiller vi den klar på Grillområdet, og så skal I selv holde øje med, hvornår grillen er klar til brug, så I kan grille præcis, som I ønsker det.

Det koster 200,- pr. grill, som du betaler i Informationen, hvor I også melder jeres ankomst.

OBS - Grillen SKAL bestilles på forhånd ved at ringe på +45 5931 2100 eller via vores gruppeforespørgsel

Grillmenu til grupper 

Er I mere end 25 personer kan I på forhånd bestille en lækker grillmenu med grillbøffer og sommersalater, så alt, I skal gøre, er at vende bøfferne og sætte jer til bords. 

Læs mere om vores grillmenu.

sommerland sjælland er på de sociale medier
copyright © 2013-2017 sommerland sjælland | Website af Justworks