Smagen af Sommer
Elsker du også at lave lækker mad baseret på lokale råvarer?
Sommervært i madpavillonen "Smagen af Sommer"
Odsherred, hvor Sommerland Sjælland ligger, er et skattekammer af lokale lækre råvarer. Den historie og oplevelse skal du kunne formidle, når du er ansat som sommervært i madteltet Smagen Af Sommer.
I Smagen Af Sommer er menuen sammensat i samarbejde med Elmely Kro, og maden laves af friske lokale råvarer. Det er derfor en fordel, hvis du elsker at lave mad fra bunden – det kan være både desserter, brød og dagens menu.
Sommerværterne i Smagen af Sommer skal have sans for detaljen, kunne sætte sig ind i maden og historien bag, og så skal du være serviceminded og gæsteopsøgende, så du får fortalt historien om maden, selv om der er travlt og kø.
Det er ikke et krav at du har et hygiejnebevis eller erfaring, da vi nok skal lære dig alt, hvad du skal kunne.
Vi forventer af dig
At du elsker gæstekontakt
At du er glad, smilende og udadvendt
At du kan arbejde selvstændigt
At du kan lide at være en del af et til tider travlt miljø med mange søde kolleger
At du har gåpåmod og er frisk på de forskellige opgaver, der dukker op undervejs
Vi tilbyder
At blive en del af en arbejdsplads med et fantastisk socialt samvær
En vagtplan lavet efter dine ønsker
En arbejdsplads hvor vi vægter anerkendelse og selvudvikling højt
God erfaring til dit CV, når du skal søge uddannelse eller videre på arbejdsmarkedet
Facts om parken
| Grundlagt i 1985 |
| Alle glade legebørn fra 16 år og opefter kan arbejde i parken |
| Helårsansatte: 13. I sæsonen er der ansat 300 sommerværter |
| Som sommervært keder du dig aldrig - der er fuld fart på |
| Se parkkort |
| Solen skinner altid på de seje sommerværter |
| Kræver praktisk fodtøj - med hælkappe |
| Der bruges uniform, som udleveres ved ansættelse. |
| Kunne du tænke dig at søge job, så klik på knappen herunder |
