Tag hunden med

I Sommerland Sjælland må I gerne tage familiens hund med i parken

Hundesjov i Vovseland

Hunde er mere end velkomne, når blot de er i snor, og posen er med til efterladenskaber.

Hunde kan af gode grunde ikke komme med i forlystelserne, og må heller ikke komme med ind i selve Den Blå Lagune af hygiejneårsager. 

Der er dog masser af stier, veje og grønne områder, hvor I kan spadsere med hunden.

Tag HELE familien med
I Sommerland Sjælland er der god plads og luft mellem forlystelser og salgssteder, og der er derfor rig mulighed for, at hunde også kan få en dejlig dag med familien i stedet for at være alene hjemme hele dagen.

Flere steder i parken - blandt andet ved Informationen og Gokartbanen - er der vovsevand i tre højder, og der er masser af skyggepladser rundt i parken under træer og ved frodige blomsterbuske.

I vores 300 kvadratmeter store Vovseland kan familiens firbenede medlemmer løbe frit rundt.

I resten af parken skal hunden holdes i snor, og der skal altid være en voksen ved hunden, da det er rarest både for hund og øvrige gæster.

Hytteophold med hund 
I Sommerland Sjælland har du mulighed for at have hund med på familiens miniferie. Vi har udvalgte hytter, hvor der må være hund - det kræver kun forudbestilling og betaling af hundetillæg. Det er tilladt at have op til 2 hunde med i hver af disse hytter.

Hytten kan blive meget varm på en sommerdag, så lad meget gerne vovse komme med i Sommerland Sjælland sammen med jer.

Vi ses til bade-, skov- & sjovtur

0