SoMe & Marketingassistent
Kan du få både børn og algoritmer til at smile?
SoMe & Marketingassistent
Kan du få både børn og algoritmer til at smile?
Vi søger en, der tænker skævt – og rammer spot on.
Som SoMe & Marketingassistent vil du være en del af et team på to, som udvikler og udfører Sommerland Sjællands markedsføringsopgaver både digitalt og offline. Du vil kunne trække på sparring med de 2 ejere til fastholdelse af virksomhedens brand.
Omgangstonen på kontoret er uformel og humoristisk, og udgør 7 fastansatte og 8 håndværkere på værkstedet.
Da Sommerland Sjælland er en forlystelsespark, hvor der gives fantastiske oplevelser til gæsterne hver dag, vil du få en travl og omskiftelig hverdag, hvor du må påregne længere arbejdsdage i perioden fra ca. 1. maj til medio september. I nævnte periode vil der være begrænset feriemuligheder (uddybes nærmere ved jobsamtalen).
Ansvarsområder og opgaver
• Koordinering af markedsføringsaktiviteter (events i og uden for parken, print og digital annoncering, foto- og videooptagelser, konkurrencer, sponsorater m.m.), som også kræver god planlægning/styring, bla. medievalg, perioder mv.• Udvikling og eksekvering af ekstern kommunikation – oplagte historier og skæve, finurlige vinkler.
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af annoncering samt organisk indhold til sociale medier.
• Pressemeddelelser og synlighed i diverse online og trykte medier.
• Vedligeholdelse af website og nyhedsbrev – herunder udvikling af voucher/produkter på de digitale platforme og automatisering af mail flow.
• Diverse ad hoc-opgaver, herunder hytte-bookninger, spørgsmål fra gæsterne via sociale medier, mail, telefon og personlige henvendelser m.m.
Faglige og personlige kvalifikationer
• Du er dygtig til SoMe og markedsføring – og har min. 3 års relevant erhvervserfaring.
• Du er virkelig god til både Google- og META backend (Ads og Analytics) og bekendt med digitale værktøjer.
• Du kan få meta og magi til at spille sammen og skabe organisk indhold.
• Du er velformuleret og taler og skriver fejlfrit på dansk.
• Du har erfaring med eller forståelse for marketingplanlægning – og lidt inden for PR.
• Du har en fleksibel indstilling.
• Du er struktureret, proaktiv og nysgerrig, og trives i et mindre team – og ser muligheden i at bidrage med kreative vinkler og idéer.
• Du er god til både at arbejde selvstændigt og at glide naturligt ind i et teamsamarbejde.
• Det forventes, at du ubesværet planlægger egen tid og kan hjælpe, når det ”brænder på”.
Parken henvender sig til familier med børn fra 0 til 12 år. Hvert år besøges parken af omkring 230.000 gæster i sæsonen, der strækker sig fra medio maj til medio september. Sommerland Sjællands mål er at skabe minder for børnefamilierne, hvor de både kan slappe af og hygge sig i hinandens selskab samtidig med, at de i fællesskab kan få sjove og lærerige oplevelser. Gode oplevelser, gode minder!
Der tilbydes en fuldtidsstilling med løn efter aftale. Hos os er der højt til loftet – og en hund på kontoret. Du bliver en del af et lille team med store idéer. Der vil være rig mulighed for at have indflydelse på egen arbejdsdag.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Facts om parken
|
|
Grundlagt i 1985 |
|
|
Alle glade legebørn fra 16 år og opefter kan arbejde i parken |
|
|
Helårsansatte: 13. I sæsonen er der ansat 300 sommerværter |
|
|
Som sommervært keder du dig aldrig - der er fuld fart på |
|
|
Se parkkort |
|
|
Solen skinner altid på de seje sommerværter |
|
|
Kræver praktisk fodtøj - med hælkappe |
|
|
Der bruges uniform, som udleveres ved ansættelse. |
|
|
Kunne du tænke dig at søge job, så klik på knappen herunder |
Andre jobmuligheder...

