Udforsk Odsherred

Gå på opdagelse i egnens skønne natur og spændende aktiviteter for hele familien - også uden for sæsonen

Gå på opdagelse i Odsherreds skønne natur og massevis af oplevelser 

Booker I et ophold i Sommerland Sjælland, venter der jer en hyggelig familieferie i skønne Odsherred. Området byder på mange seværdigheder bl.a. lækre strande og fundet af Solvognen. Du kan tage på familieferie i Sommerland Sjællands feriehytter hele året og nyde alt det skønne, Odsherred har at byde på – også uden for skolernes sommerferie.

Er du til aktiv ferie, er Odsherred også en genial destination med skønne naturområder, geopark og altid nær skov og strand. Men uanset hvad I helst vil bruge feriedagene på, finder I det helt sikkert her i Odsherred. Tjek listen herunder for at se, hvad Odsherred ellers har at byde på og få inspiration til af udforske vores dejlige område.

Som turist kan der være mange spørgsmål til overnatning, aktiviteter og seværdigheder. Sommerland Sjælland samarbejder med Visit Odsherred og Destination Sjælland, hvor du også kan finde inspiration til oplevelser i vores skønne område.


Kom nemt til og fra Sommerland - ta' toget fra vores egen station midt i parken

Når I besøger Sommerland Sjælland, kommer I nemt frem og tilbage med Odsherredsbanen, der stopper på vores egen station lige midt i parken. Når du stiger af toget, træder du direkte ud til vores billetluge, der ligger på perronen, og som lukker dig ind midt i Sommerland - lige ved siden af indgangen til Sjællands største udendørs vandland.

Der er også nem og hurtig adgang til stationen fra vores hytteområde, så det er en oplagt mulighed at benytte Odsherredsbanen til at opleve Odsherred, når ferien holdes her hos os. 

gaardhaven-streetfood-oase-mad-odsherred-sjaelland-visitodsherred-desj.jpg

Gårdhaven Streetfood

Henover sommeren kan du nyde lækkerier fra de forskellige madboder i Gårdhaven, der både kan besøges som gæst i Sommerland Sjælland eller via hovedindgangen på Tinghulevej.

Menuen og faciliteterne i Gårdhaven henvender sig især til børnefamilierne.

Odsherred Teater

Teater i gågaden: Odsherred Teater er et initiativrigt og dynamisk egnsteater, der viser forestillinger, som tematisk såvel som formmæssigt berører, underholder og engagerer publikum. Odsherred Teater blev etableret tilbage i 1996 og har siden 2016 holdt til i den gamle Irmabygning i Nykøbing Sjællands gågade.

odsherred-teater-nykoebing-sjaelland-oplev-visitodsherred-desj.jpg
odsherredbrandmuseum.png

Odsherred Brandmuseum

Baabuu baabuu. Hvis du, ligesom os, elsker brandbiler, så tag et besøg på Odsherred Brandmuseum. Her finder du mere end 25 brandkøretøjer, spændende brandudstyr og inde på musset er der trædebiler og flere af de store brandbiler kan I få lov at sidde i.

Odsherred Fodboldgolf

Fodboldgolf er overraskende sjovt og udfordrende! Frisk luft, skøn natur og sjov motion. Odsherred Fodboldgolf er et af landets smukkeste fodboldgolf steder og bestemt et besøg værd.

odsherredfodboldgolf.png
odsherred-mini-golf-park-minigolfparken-hoejby-ellingevej-30-sevaerdigheder-minigolf-bane-lokationer.jpg

MinigolfParken

På Grønstræde 9 i Højby åbner en ny minigolfbane til påsken 2023. Hvert hul repræsenterer en kendt lokation fra området - eksempelvis kan man glæde sig til at spille minigolf ved "Danmarks midtpunkt", "Lommestenen", "Dragsholm Slot", "Rute 21" og de mange andre spændende huller.

Odsherred Trafikmuseum

Odsherreds Trafikmuseum blev åbnet i maj 1992 og museet huser samlinger af billeder og effekter med relationer til den kollektive trafik i og omkring Odsherred. Udstillingen omfatter emner om de 3 vestsjællandske privatbaner, Odsherreds Jernbane, Høng-Tølløse Jernbane og Hørve Værslev Jernbane, samt om bus- og færgeruter, posthistorie, fragt- og vognmandsforretninger og hyrevognskørsel, men også om kollektiv trafik i almindelighed.

trafikmuseum.png
dansk tang.png

Tangsafari 

Tag med på en verden af nye opdagelser og nye smagsindtryk med tangsafari i vores skønne egn. Der vil blive forklaret, illustreret og undervist i tangs sunde egenskaber og fremtidsperspektiver. Hvilket får de fleste til at slå øjnene op

Odsherred Rescue Zoo

Odsherred Zoo Rescue er Danmark første og eneste Rescue Center for eksotiske dyr i nød. Dyrene kommer fra forsøgslaboratorier i kosmetikbranchen eller medicinalindustrien, fra illegal handel eller tvangsfjernet dyr fra privat eller fra mindre Zoologiskehaver.

odsherred zoo_.png
museum.png

Psykiatrisk Museum

Besøg Psykiatrisk Museum i Nykøbing Sj og oplev, hvordan patienterne levede på det gamle sindssygehospital. Tag samtidig en guidet rundvisning i det smukke og bevaringsværdige hospitalsområde. Du får en oplevelse, du ikke glemmer.

Glasspiren Familieværksted

Et besøg i GlasSpiren er underholdning for hele familien. Der er mange forskellige typer glas og klistermærke-designs at vælge imellem. Her kan du skabe dit eget personlige glas og få det sandblæst.

glasspiren_.png
Kastanielys.png

Kastanielys

I butikken på Sjællands Odde, kan I opleve lysestøbningsprocessen, når Kastanielys producerer lysene efter den oprindelige fremgangsmåde og dypper de opspændte væger gentagne gange, ind til de har den ønskede størrelse og facon. Efterfølgende farves, bearbejdes og dekoreres de. Besøgende børn kan farve de lys de køber i deres yndlingsfarve.

Solvognens Fundsted

Solvognen er et af de vigtigste bronzealderfund i Europa, og stedet i Odsherred hvor den blev fundet, er nu tilgængeligt til fods eller på cykel året rundt og døgnet rundt. Her midt i den skønne natur i Trundholm Mose blev bronzefiguren med hesten på den sekshjulede vogn og den ornamenterede og guldbelagte solskive ofret som led i et religiøst bronzealder-ritual.

solvognen.png
anneberg kulturpark.png

Anneberg Kulturpark

I midten af Danmark og i hjertet af Odsherred finder du Anneberg Kulturpark. Her får du gastronomi, kunst, kultur og oplevelser året rundt. Oprindeligt opført som et sindssygehospital, i dag et mødested for alle sanser - og for alle aldre.

Dragsholm Slot

Med et ophold på Dragsholm Slot kan du opleve den historiske autenticitet og unikke karakter, der er knyttet til området og slottet. Historien om slottet involverer blandt andet konger og adelsmænd, men siden 1937 har Dragsholm Slot været tilgængelig for offentligheden som hotel og restaurant.
I dag er slottet optaget i de prestigefyldte guider Michelin Nordic og Relais & Châteaux

dragsholm-slot-visit-odsherred-desj-overnatning-mad.jpg
gekkopark.png

Gekko Park

Odsherred rummer noget af landets mest varierede natur, og danner den perfekte ramme for Gekko Park. I Gekko Park inviteres du til en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor du i sikre rammer vil blive udfordret fysisk og psykisk.

Ulvsborg Historisk Værksted

Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, hvor du kan besøge Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder. Her kan alle være med, når der skal bygges, smedes, spindes og laves mad. Gården og haverne skal plejes og vedligeholdes, og der skal trænes i sværdkamp og bueskydning til ufredstid.

ulvsborg.png
anneberg kulturpark.png

Storyhunt i Nykøbing Sj.

Når du besøger Odsherred, kan vi også tilbyde en virtuel guidet tur i Nykøbing Sjælland. Med din smartphone som værktøj kan du gå på eventyr i den spædende fortælling om Frodes Asyl. Du kan lytte til den virtuelle guide alene eller samme med venner og familie. Undervejs er der også en quiz om jeres oplevelse, så I kan få afgjort hvem der bliver quizmaster og vinder håneretten?

Turen starter ved Annebergparken og varer 30-60 minutter.

Oplevelser i Rørvig

Hos Rørvig Guiden kan du få inspiration til smukke naturoplevelser, vandreruter og spændende områder i Rørvig og Nakke. Se billeder fra de 30 forskellige områder og oplevelsesmuligheder fra Korshage i nord til Nakke i syd og fra Skansehage i øst til til Hov Vig i vest.
Foto © Rørvig Guide/Rørvig Mølle.

copyright-rorvig-guide-molle-oplev-odsherred-udforsk-natur-oplevelser-familietur-vandretur-sommer-ferie.jpg

Odsherredsbanen

Tag med familien på oplevelsestur og udforsk Odsherred med lokaltoget. Odsherredsbanen kører mellem Holbæk og Nykøbing Sj. to gange i timen (i dagtimerne), og der er masser af spændende oplevelser langs ruten.

Husk at trykke stop for at komme af og på toget.

udforsk-odsherred-lokaltog-odsherredsbanen-tag-toget-paa-ferie-familietur-udflugt-sommer-oplevelser-station-lokalbane.jpg

Prøv også...

sommerlandsj-sommerland-sjaelland-odsherred-blomst-lightblue.png

Vi ses til bade-, skov- & sjovtur

0